Yin Yoga

Jeg er efteruddannet i Yin yoga hos Paul Grilley – en meget inspirerende mand som har udviklet Yin Yoga gennem de sidste 20 år. I Yin Yoga har man fokus på det funktionelle fremfor det æstetiske. På den måde lærer vi, at give slip på både omverdenens og ens egne forventninger og i stedet koncentrere os om det mest vigtige: at finde frem til vores eget inderste jeg – derinde hvor al healing finder sted.

Både i mine Yin Yoga og Hatha Yoga klasser, har jeg fokus på anatomien. Der er to vigtige faktorer som er afgørende i forhold til hvilke yoga stillinger man kan lave. Disse faktorer er spænding (hvor langt vil bindevævet strække sig) og kompression (når knogle støder mod knogle og derved forhindrer/formindsker bevægelsen).

For at kunne tilrettelægge en sikker og effektiv yoga undervisning, er det afgørende, at vide forskellen mellem spænding og kompression.

Vi er alle unikke og vores kroppe forskellige og derfor skal vores tilgang til yogaen være funktionelt og ikke æstetisk – tilgangen til øvelsen vil i mange tilfælde være forskellig fra person til person og det kan jeg hjælpe dig med.

 

Yin Yoga er for alle. Om du hører til den ældre generation, om du er idrætsudøver med fokus på det fysiske, måske er du den stressede arbejdsivrige og søger noget indre ro – Yin Yoga giver dig smidighed, udholdenhed og indre ro – noget de fleste af os stræber efter.

I Yin Yoga holder vi stillingerne i flere minutter (2-10 min.). I mange andre aktiviteter aktiverer vi musklerne, men i Yin Yoga skal man lade musklerne slappe af og på den måde have led og ledbånd som målet for de dybdegående strækøvelser.

I hele kroppen løber der energibaner (meridianere) og derved også i vores bindevæv. Har vi fysiske eller mentale blokeringer i kroppen og derved i vores energibaner, så skal vi for at få mental  eller fysisk velvære, smidiggøre kroppen og løsne op og her er det, at Yin Yogaen er et fantastisk effektivt arbejdsredskab. 

Sense of Yoga | Femsølyngvej 12, 2970 Hørsholm - Denmark | Tlf.: +45 24202302 | mail@senseofyoga.dk